Slip !!

Trangen til at give slip er så stor, kan jeg give slip, bare ved at bestemme det, er det muligt ? eller er behovet for kontrol så stort, at alt i mig krampagtigt holder fast? Min største frygt er netop at miste kontrollen, at miste det verdensbillede jeg har bygget op, miste kontrollen over min fysiske krop, at miste mig selv. Frygten for at blive afhængig af andres hjælp.

Frygten vokser sig så stor, at tankerne kører nonstop, prøver at finde løsningerne og måder på at undgå den situation, hvor kontrollen forsvinder. Det har virket meget godt indtil videre, jeg har undersøgt, kæmpet, blevet klogere på mig selv, på behandling, på sundhed….. Men tiden er vist inde til, at slippe grebet og hengive mig til livets proces – til det der ske. At komme fra hovedet ned i hjertet igen. Ressourcerne er brugt og depoterne skal fyldes op. Tiden er klar til at slippe og gøre klar til frit fald. Jeg må hengive mig til processen.

Opdager at jeg den seneste tid, i min frygt, har opholdt mig i fremtiden, prøvet at forme fremtiden, været optaget af at finde den rigtige fremtid. Jeg har handlet mig ud af livet og prøvet at forstå livet, i stedet for at leve det. Tankerne tager mig på rejse væk fra mig og er måske med til at skabe en fremtid baseret på frygten.

Jeg har brug for at vende tilbage til dette øjeblik, tilbage til kontakten til centrum. Den kontakt jeg midlertidigt havde sluppet ud af syne. Jeg må centrerer mig og finde det uendelige sted midt i det hele. Der hvor der ikke findes, sygdom, rigtig eller forkert. Det sted jeg kender så godt. Der er jeg hel, der er jeg kærlighed. Jeg finder min styrke ved at give slip på det jeg tror på og det jeg ikke tror på og åbner mig for alle muligheder, uanset, hvad der venter mig. Giver mig selv lov til at være den universet bestemte mig til at være. At jeg i min essens allerede er den jeg skal være. At jeg lader min livskraft komme til udtryk og behandler mig selv med total venlighed og respekt. Og samtidig opgiver ønsket om at være et andet sted.

Og måske skal jeg møde frygten, ved at tillade hjælp, tillade at modtage, tillade afhængigheden af andre – lade afhængigheden være uden tilknytning, uden begæret, uden at miste mig selv.

Lade det, det hele handler om, skinne igennem – Hjertet og kærligheden. Lader jeg frygten styre, er det frygten der afspejler sig i mine omgivelser, det vil være i frygten jeg mødes. Lader jeg det jeg ved – nemlig at – jeg er, du er, universet er kærlighed, vil det være det der sker i mødet. Frygten mister sit greb.

Stoppe med at regne svaret ud. Følge mit hjerte og virke ud fra det sted, i stedet for fra tankerne og frygten. Lade tryghedens forestillinger og bånd falde, bånd jeg har bygget op om mig for at undgå forandringer og opløsning af det kendte. For at undgå at miste, for at undgå at det forkerte sker. Men måske er det forkerte der skal ske.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>