Hjem

Siden jeg forlod livmoderens rum har jeg nok forsøgt at vende hjem. Den indre erindring om stilheden, hvor alt var omsluttende og trygt, behov blev dækket, måske er erindringen fra endnu før. Fyldt med en længsel efter at komme helt hjem, længslen efter en dybere forbundtethed, stråleglans og kærlighed, længslen efter et sted hvor adskillelsen ikke var. Omkring mig ser jeg adskilte kroppe der handler uafhængigt. Søger helheden forbundtetheden med dens uendelig kraft og skønhed – den som kalder…
desperat har jeg søgt og ledt, virkede som om det skulle komme udefra, satte mekanismer i gang skabte misforstået afhængighed af det der føltes som hjem eller mindede om den guddommelige frekvens, i søgen har jeg vendt mig mod oplevelser, mennesker, læremestre for at finde visdommen som kan vise vejen hjem, men den vigtigste læremester blev overset, budskabet dybt inde fra, at alt er muligt. Fra det sted inde i mit eget hjerte findes den smukkeste kærlighed og fuldkommenhed når jeg tillader at være det sted bliver jeg omfavnet af en følelse af skønhed og fred den vildeste kreativitet og kærlighed strømmer fra dette sted – en følelse af beruselse alt følelses magisk.
forunderligt når opdagelsen sker, at det jeg har søgt er der og har været der hele tiden. I dvale og nu er kontakten tændt og gnisten blevet tændt og flammen brænder
oplevelser inspirerer og nærer flammen.
Når magien i øjeblikke forsvinder og dualiteten opstår, viser Længslen sig, lysten til at slippe og lette mod stjernerne, at udfolde det store vingefang at forsvinde op, at smelte sammen med det … at opløse alt adskilt og mærke at alt er enhed
Der hvor kroppen opløses i ren energi udenfor tid og rum, mod friheden hvor den faste form ikke begrænser og buret åbnes, døren til friheden.
Jeg mærker hjertet fyldes i mødet – ydmygt suger jeg det magiske jeg giver og fyldes samtidigt at samhørighed og mærker at adskillelsen ophører grænserne forsvinder jeg bliver ledt ind i et univers og pludselig er det magiske her i mødet, ikke et fjernt sted men i øjeblikket, de fastlåste dogmer ophører og stilheden og skønheden opstår udenfor tid og rum – der opstår et flow hvor alt får plads alt føles sandt.
Balance opstår det er ikke svært jeg skal ikke gøre andet end at åbne armene, lytte, se og modtage og give, blot tillade at være i nuet med barnets uskyld, ikke hænge fast i fortidens fortællinger ikke i fremtidens måske komme, men bare være, opleve og invitere det smukke, blot omfavne og lade nærværet omslutte mig, lytte til vejrtrækningen, mærke energien gennemstrømme uden forventningen om noget bestemt, følge flowet lade livet udfolde sig. Lige som naturen udfolder sig. Træet som kraftfuldt står rodfæstet, minder om jordforbindelsen – næringen fra moder jord og grenene strakt mod himlen mod stjernerne minder om det guddommelige – omsorgen og kærligheden fra noget højere- Vandet der strømmer, der flydende finder vej, minder om kreativiteten og bevægelsen. Solen, varmen, ilden der brænder – minder om transformation og muligheden for manifestation. Luften der kærtegner og rør. Rummet der omslutter alt.. bedømmelsen der forsvinder, alt er rigtigt alt er forkert, enten eller forsvinder. Mørket og lyset tager hinanden i hånden og følges som søstre. Frygten ophæves det sted og trygheden gennemsyrer, roen opstår midt i kaos. Stilheden toner frem og jeg er hjemme, med jorden under mig og himlen over mig jeg er her med hele mit landskab. Måske er jeg hvor jeg skal være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>