Frygten – Vejen til frihed

Bølger af frygt skyller igennem mig.. uvisheden om fremtiden rammer, alt det fundamentale må stå sin prøve….. ikke bare ét område, men på alle planer. Hvad hvis min største frygt bliver til virkelighed, at miste, ensomheden…lammelse, at miste kontrollen..

Mærker anspændtheden bølge igennem kroppen, forsvarsmekanismen – en misforstået beskyttelse, hvis jeg lukker af i hjertet undgår jeg så at blive såret, at gå i stykker.

En del inde i mig plaprer løs, døgnet rundt – skaber frygt… en del der har evnen til at forestille sig, lave historier, en del der tror den prøver, at beskytte mig, men i stedet opstår, der en frygt baseret på historierne.

Jeg klynger mig til det jeg ikke vil miste, holder med fast greb, men jeg kan ikke holde fast i det, der er sket, jeg kan ikke holde fast i ord der er sagt, øjeblikket der er forsvundet, kan ikke holde fat i det der var.

Jeg må slutte fred med livets forgængelighed, med livets uvished.

Min indre kernen er modets udgangssted, som indeholder kraften til at forvandle de skræmmende tanker, der kommer fra min frygt… eller tankerne der skaber min frygt .. ikke den sande frygt men den frygt der er skabt af fortællinger og tanker. Dele af mig reagerer ubevidst. Hvad vælger jeg? at vurdere, dømme, afvise, forkaste, klynge mig til.. eller erkende, drage omsorg, være vidnet til.. jeg har et valg.

I min inderste kerne er et sted som er helt rent uden forventninger og historier.

I yogaen, i iagttagelsen, i kontemplation, finder jeg min stilhed. De indre vidder af ro giver mig mulighed for at finde min sandhed. I kaos, synke helt ind hvor lydene omkring, bliver som vinden, der raser uden for vinduet, når jeg er lige nu, fuldstændig nærværende, er alt klart, alt er som det skal være lige der. Ingen rejse mod fremtiden eller tilbage i fortiden, her er ingen frygt for det usande.. som en ferie fra de larmende tanker.

øjeblik for øjeblik kommer der oplevelser ind, jeg lærer, modtager indsigter og erkendelser, hvis jeg ser og lytter med et åbent, ikke dømmende hjerte.

Jeg er tilstede, livet er tilstede, indimellem er der historier, der hæmmer livets strømme. Jeg må være årvågen, blive ved med at holde øje, med min fulde opmærksomhed, vælge hvordan jeg reagerer på det der opstår på min vej.

Bruge frygten som en mulighed for at vågne- holde den tæt- lade der være et nærvær af frygt, se hvilke historier der er forbundet med den. Mærke efter. Tillade at mærke de følelser, der følger med, nogle skal passere, nogle skal opleves, mærkes, leves og forløses.

Jeg kan vælge at skabe en verden omkring mig, der er forudsigelig og definerbar, der ikke stimulerer min frygt, men det bliver en umulig kamp, livet kan ikke kontrolleres. Konstant vil jeg blive udfordret af min frygt jeg vil møde uvisheden, det ukontrolbare og min kamp vil netop være det, der fængsler mig, holder mig fra friheden. Måske er buret der holder mig, historier jeg har dannet, forestillinger jeg har om frihed- Måske opstår friheden når jeg følger det livet viser mig, når jeg tillader at være den jeg er med alt den kærlighed, der strømmer igennem mig, som gør mig stærk og sårbar på samme tid.

Slutte fred med uvisheden… livet byder på mange muligheder, det inviterer mig til at springe ud over kanten. ud i uvishedens dyb… Rejse fra frygt til frihed – og i processen skifte frygten ud med tillid til vejen, der åbnes foran mig.

Både det vidunderlige magiske jeg møder på min vej og som jeg klynger mig til for at opleve det bare én gang mere eller det jeg møder med afsky som jeg prøve med alt kraft at skubbe væk…

Jeg kan vælge at lade være med at gå med vælge at blive på bevidsthedens sted

Give slip på tilbøjeligheden til at lade mig rive med – give slip når jeg føler, at der bliver trukket i mig, min kraft er størrer, jeg kan modstå og lade mig falde ind i tilliden. Jeg er ikke fri selvom min frygt, mine tanker om frygten  ikke eksisterer. Jeg er fri når jeg kan være i frygten være med det der skræmmer mig allermest med et rent hjerte, men friheden opstår når jeg er fri midt i det der skræmmer mig allermest. Når jeg er med det uden afsky eller klyngen….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>