tid til forvandlingen

Et  øjeblik er det alt det tager? en dråbe det forkerte sted, det jeg har ønsket til tider. Får jeg det endelig, eller bliver jeg vist at det ikke var et ønske at det ikke kan være en vej ud. Kampen begynder, maven kramper, vejrtrækningen forsvinder i et host. Tankerne flyver, på et sekund går et livs tanker igennem mit system. En bøn i min nøgenhed, nej ikke nu ikke sådan. Der er noget at gøre, noget der skal være. Noget der skal udforskes.

Prøver at tage en dyb indånding, men det forstærker, det er ikke muligt, må give slip. Tager en indre udånding, alt er okay, hostet forstummer, åndedrættet flyder igen. Kroppen giver slip. Roen svøber mig, som det varme vand, der varmer mig, blødgør og jeg læner mig tilbage jeg fyldes med taknemmelighed over det der er blevet mig givet.

Lader vandet strømme ned over mig, bade mig, rense mig, som dåben, genfødslen. Hører en stemme, en lydløs lyd kalder på mig, fylder mig. Sluttede og startede rejsen på en gang? Jeg bevæger mig vågen ud i livet, bedøvet af oplevelsen. Stilheden fylder. Kræfterne til at tale, hvor er de? Alt energi må rettes mod en indre dialog. En dialog der først viser sig i aleneheden. Her bliver der givet plads. Her kan jeg lytte.

Lytte til det min sjæl  hvisker til mig. Hvor er jeg på vej hen? hvilke muligheder er der blevet mig givet. Et øjeblik føles det som en længsel, en sorg der fylder mig, men måske er det en genkendelse af noget som jeg kan fatte og gribe – hvis tiden og rummet får plads og grænserne opløses.

Så længe har jeg prøvet at forstå, skabe mening, men kan sjælen forstås, kan livet forstås eller skal det leves. Leves lige nu. Glædes over hver eneste åndedrag, hvert eneste hjerteslag, nyde børnenes smil, deres varme hånd i min, glimtet i øjet, brisen, solen.. mærke og opleve, og måske her toner landskabet frem og viser mig det næste skridt på stien.

Lige nu tillader mig selv at samle næring i puppen, væk fra lyset, væk fra identifikationens tyngde. møde frygten over at miste det mærkat jeg har puttet på mig selv. Jeg vil være modig og blive her, mærke mørket, mærke tomheden uden at være knyttet til mærkatet. Have tillid til at jeg kommer igennem smerten, den er min læremester.jeg lærer at se i mørket, Transformationen der er startet. Puppen vil når tiden er, smides og noget nyt og smukt vil vise sig og folde vingerne ud med kraft og ynde og få muligheden for at sprede farver og håb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>