valget……

Et flygtigt møde, bløde toner af nænsomhed, nærvær en genkendelse af noget, noget min sjæl ved. En sandhed på et andet plan. Jeg lader mig svøbe og giver slip, giver slip på fornuften, bare for nu. Alt er godt lige nu. Hjertet får plads, næring fylder det. Et øjeblik forsvinder alt omkring, det tunge letter, jeg glemmer tid og sted. Og smerten. Lige her er alt ved mig smukt og stærkt. kan jeg blive her, kan jeg være lige her for evigt….. uret tikker, omverden kalder, der må gøres, bevæges, handles. Jeg bliver revet væk fra dette smukke glimt..

Sidder… skuer efter det der var så smukt, det forsvinder i horisonten, var det blot det….

Rejser mig, må støtte mig og vaklende bevæge mig videre i livet, videre på min vej. Får øje på det grimme, smerten….

Må finde mit virke, finde det smukke i hvert øjeblik, så jeg ikke sidder tilbage spejdende efter et fatamorgana.

Kan jeg virke, kan jeg skabe uden at kunne bevæge mit fysiske legeme. Mit hjerte skriger ja. Men det larmer omkring mig. Historier kører uden stop….

Må jeg overgive mig til det der skriger efter min opmærksomhed fra dem der ikke ved… hvem ved? ved jeg, hvad svaret er. Må jeg…skal jeg… bevæge mig mod min sjæls vilje, kan jeg gøre det mod det dyrebareste. Kvalmen og gråden tager over, fylder mig, i et forsøg på at se klart holder jeg tilbage. Men er det klart det jeg ser? Er mit klarsyn sløret af bekymring, blikke, omsorg, fornuft og behovet for at gøre det der er rigtigt for andre. Når min sjæl nu taler til mig må jeg så overhøre og undertrykke. Er det netop i tvivlen at svækkelsen bliver tydeligere. Min krop fortæller mig svaret.

Jeg må se klart uden slør. Kigger mod påfuglen der pryder min rede. minder mig om transformationen, at noget må gammelt må slippe for at det smukke kan genopstå og kræve skønheden. Så hvad skal slippe ? hvad skal opstå? Har jeg modet og styrken til at stå i mod, at lade mig føre og blidt guide mig selv ind i den rigtige strøm der fører mig til stjernerne.

Per aspera ad astra……..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>