mørkets tid

Hvad er det der ligger sig om mig, lammer min krop, lammer min sjæl. Genkender mørket, det faste tag det har om mig, men hvorfor igen, hvorfor har min sjæl valgt at dykke ned i mørkets dyb igen…

Udfordringer opstår, jeg rystes… alt falder i hvert fald alt det der styrker mit ego, det der plejer min følelse af værd og tilliden til at jeg trygt kan give slip og lade mig gribe, fordufter og skælvende griber jeg fat.

I min kamp – for at bevare værdigheden, mister jeg den endnu mere…

I afvisningen, i mødet med mit traume – min største frygt, går jeg i opløsning og jeg bevæger mig ind i et landskab af fortabthed og opgivelse….tør jeg blive… tør jeg fortsætte den vej min sjæl har valgt, hvis det betyder at mit ego, alt det jeg definere mig selv ud fra risikere at dø.

hænger min værdighed sammen med min identifikation, er det derfor min følelse af værd er truet.

Mentalt forstår jeg og forståelse forløser… men måske er det ikke den mentale forståelse… måske bliver jeg vist netop disse prøvelser netop nu, for at mærke indsigten dybt i min essens. At forstå med hele mig. Jeg kan blive i frygten og kampen hvor jeg overser og er blind, eller jeg kan vælge med bevidsthed kærlighedens vej og sige ja til at modtage visdommen på sjæleplan. Smerten får mig til at vende mig mod frygten selvom jeg dybt inde ved at det vil skabe mere frygt, mere smerte. Kan jeg hvile i mørket, give slip på visheden og træde ind i uvisheden om hvor mit næste skridt fører hen. Give slip på at ville bevæge mig hurtigt ud af mørkets greb og bare tillade at være her med langsomhed, lade kærligheden i mig vokse, lade mit værd uden identifikation være alt værd. Lade det nye næres  igennem mørket og langsomheden. tage i mod alt.

For sandheden er jo som så ofte oplevet, at lyset vil vise sig, jeg må finde tålmodigheden og hvile mig i den mørke nat. Pakke mig godt ind og gå i hi.. lade sammenbruddet af det jeg kender være vejen og transformationen til noget mere helt, smukt og sandt.

Jeg giver slip og nærer min indre flamme med nænsomhed og omsorg, tager i mod og rækker ud efter hjælp, trods frygten. Jo mere jeg næres og lader min indre kraft rejse sig, jo nemmere bliver det at se og finde vej i mørket.

Et indre hamskifte er på vej. Jeg giver bedre vilkår til min kraft. Et nyt Liv, nye begyndelser – lige nu er der pause mens jeg fordyber mig og følger ned i mørkets dyb. Der fødes muligheder, drømme og visioner når der er samlet nok næring og visdom. Når tiden er klar..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>