ud af mørket fødes…

En hulken, et grådfuldt skrig….. ud af mørket fødes lys. Mærker en underfundig spiren. uforklarlig og subtil, med overgivelsen er noget forløst, en sten er taget af mit bryst. jeg kan ligge mig bedre til rette i mit vinterhi.  Læner mig tilbage i uvisheden, smiler over den gave den måske har bragt mig.

Jeg er sansende tilstede, uden at ville forstå, uden at ville fixe. jeg mærker.

Tilliden fylder mig igen, strømmer som nektar igennem mig. Jeg suger til mig. fylder mit inderste med denne kærlighed.

Putter mig, holder mig, omfavner mig….

og som naturen bevæger jeg mig under dækket. Lytter indad i de dybest lag i mig, hvorfra kilden og livskraften springer. Forsøger ikke på at fremtvinge lys eller hurtighed, men hengiver mig. Jeg nyder og smager på den kraft, som løber dybt i mig, en kraft det er vækket og lader den fører mig dybt ind i min essens.

Herfra lader jeg dette spirende liv, udfolde sig, fylde mig op og ud.  jeg har tid… som en udtørret plante suger jeg, næres jeg af strømmen som flyder.

Når jeg er klar, rejser jeg jeg med alt min kraft. Ud af mørket vil JEG fødes på ny.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>