leret formes….

Jeg sammenligner, med de andre, med forestillinger, med den gamle mig. kvalmen, frygten oversvømmer. Jeg er i sammenligningens fængsel. Fængslet forhærder og gør hårdt og bevægelsen er forsvundet. Leret, der er tørret og forhærdet, smuldre og forstøver – et pust og jeg forsvinder med vinden der blæser. Følelserne forstummer, det bliver gråt – ulideligt.  Fraværet…. livet, kraften er suget ud. som jorden der ligger udtørret og gold hen.

Jeg er stille og alene  – Fængslets vægge vokser, En rungende tomhed og ekko af smerte, suger de sidste livskræfter.  Hvad er værst? tomheden eller de larmende følelser……… hvor er dansen, magien og frugtbarheden?  Livet, kroppens bevægelse og flowet er stagneret.

Frygten for at vende tilbage til den tomme følelsesløse ørken uden passion og kreativitet lammer mig  og i forsøget på at få lidenskaben, passionen og foråret til at flyde igennem mig igen. søger jeg sulten uden for mig, mister mig selv bliver blind af sult…… ser ikke bag ordene, sympatien…. bag…

ser bare min længsel, mine mangler, der styre mig, føre mig som dukken der bliver ført af dukkeføreren… mod det jeg gerne vil have, det jeg beundre og ønsker for mig selv, det slører og dækker mine sanser, min sanselighed….

lytter til stilheden og smerte, mærker og sanser det, der lige stå stille begynder, at skylle op og ind over mig, fylder mig fra roden.  Vækker en rislende kilde af kærlighed og livskraft i mig.

Inviterer denne kilde til at flyde igennem mig og mit liv, lader vandet bade og blødgøre det tørre og hårde ler, det der er hårdt bliver langsomt blødgjort, farverigt og sanseliggjort. Jeg inviterer til at kilden bliver frisat. Mærker denne nærende strøm af forår, at høre til, fred og lykke, mærker den flyder igennem mig fra jorden. Med strømmen sættes jeg fri, jeg flyder med lader vandet blødgøre og forme. uden at tvinge en form frem med min vilje – at gøre vold, men lade formen dannes af vandet, hænderne, den indre rytme, af sjælen. jeg må have tillid til at jeg bliver ført den retning som er vejen for mig. at det smukke som jeg skal møde bliver vist mig og mit hjerte er åbent for at se, for at høre.  At med den indre kærlighed vil passionen, vildheden, den indre dans få plads. At jeg vil inspireres og mærke bevægelsen og styrken tage form på den måde den skal, at jeg opdager….

at jeg er fri til at bebo min sjæl med min unikke forskel, mit potentiale fri af sammenligningen og at også Jeg får muligheden for at åbne og vise det smukke jeg har at vise.

vi er her for at elske og blive elsket, møde os selv og andre i kærlighed, ikke af nød og længsel men ren samhørighed og intimitet. Det er frihed…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>