puppen…

sidder i stilheden, prøver at føre hånden til glasset, der står på bordet ved min side, men armen bevæger sig ikke – tyngdekraften tynger og jeg lader den falde dybere ned i puden. Hovedet hviler tungt – tanken strejfer, hvornår mon jeg kan bevæge mig.. men solens varme tager over og jeg glider ind i søvnen. lyttende til de fine stemmer af kærlighed, der kommer fra mine legende børn i haven. Dét øjeblik af blidhed og nænsomhed, mon jeg kan blive her…

vågner, der er en magisk bevægelse bag den transparente puppe –  bevægelse på indersiden, gamle lag giver slip nye strukturer og mønstre er undervejs. En dyb visdom fylder mit i hjerte, hjertet er havet der breder sig som bølger og fylder mig.

Den indre proces – en enorm forvandling bruger energien, alt kraft trækkes til dybet og højden, lader puppen stå ubevægelig, fængslende. Havet er ikke oprørt, men kraftfuld, mon kraften fra havet snart vil bryde igennem og lade det nye få plads. Mærker nedbrydelsen, der er i gang, alt det der hindre må forsvinde, den der var. hvem ved hvornår puppestadiet er slut? Formen der var kendt. Hvor er det trygt, når jeg kender.

Kan jeg virkelig give slip – opgive det der fuldte med formen? Der skal gøres. Har jeg virkelig tillid til at det bliver gjort, hvis jeg tillader at det kendte nedbrydes. Det der på andre planer skal heles før puppen kan forlades.

Jeg må kysse det der forsvinder og det der består, se på det, anerkende. Arbejdet er gjort. Nu ser jeg på, er den stille iagttager og støtte. Der er ingen kræfter til at kæmpe i mod – ser på frygten, magtesløsheden, sorgen. Jeg må frigøre mig fra det der opstår, det jeg møder, dem jeg møder – med mit hjerte åbent, uden den klæbende tilknytning. jeg vil lade puppen være et beskyttende skjold, ikke et fængsel. Lade det der skal røre mit hjerte røre det og omvendt røre det der skal røres, men nu med beskyttelse, kærlighed og medfølelse.

Jeg må gøre mig fri, følelsemæssigt og mentalt. lade det åndelige og sjælelige som taler så tydeligt bevæge sig igennem alle lag, lade det nærer og hele. Bare lade mig flyde med havet. Se – Hvad der skal integreres. Hvad der har tjent sit formål…..

vil for nu lade bølgerne brede sig gennem mine ord og væren. Her opstår bevægelse. Indtil jeg er klar til at bryde igennem, vil jeg nyde roen og stilheden bag skjoldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>