Mødet

Jeg er fanget i mit tempel,  jeg sidder i min tomhed og kroppen mit tempel vil ikke bevæge sig. Påskesolen kalder, men jeg må blive urokkelig i mit tempel, tårerne løber i en strøm, nænsomt. ønsket om at opleve, handle, gøre..  vokser netop i manglen på mulighed. begrænsningerne vokser sig størrer netop fordi jeg tillader, fordi jeg kæmper og tilbeder aktiviteten, yang energien. Jo mere jeg kæmper jo mere mister jeg min kraft.  og mit pespektiv. Et øjeblik mærker jeg ønsket om at transcendere – bevæge mig mod noget højere væk fra mig, lade kroppen blive – det ville være så nemt…

… men mærker sandheden – jeg er jo ikke den jeg ønsker at blive jeg er så meget hende jeg er, hende der nærer og næres af nærvær og kærlighed. jeg kæmper for noget der ligger så langt fra min natur,  og min krop har opdaget det. hun viser mig med bestemthed at jeg skal ære det som er oprigtigt. hun fortæller at tiden er til at jeg skal se mit værd. Se det mine kære ser og fortæller mig. Tør jeg tro på at jeg kan fylde med mit blotte nærvær, uden kroppen der kan gøre. Tør jeg tro på at min stemme kan give det jeg skal give. Tør jeg tro på at jeg allerede giver.

Lyset siver ind ad sprækken og jeg møder det, hende, ham fylder mig…. så kærligt mærker jeg at her mødes himmel og jord.  der bygges en bro. lyset, det guddommelige viser mig vejen. Jeg tillader at se det smukke i smerten. Se den visdom den bringer med sig. jeg løfter mig og ser det større perspektiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>