Kategoriarkiv: meditation

Livets labyrint

Sorgen der omslutter – tynger og spærrer for udsynet. Har fornemmelsen af at være faret vild i labyrinten. Har sluppet snoren, som fører ud i lyset igen, famler, mærker, leder. Skal jeg finde snoren, som kan støtte og guide mig ud den sikre vej, uden risiko for at tage den forkerte vej. Skal jeg overgive mig så meget, at jeg ikke behøver tage et bevidst valg. Skal jeg være offeret, der er afhængig af andre til at guide mig, er det den rolle jeg skal påtage mig. Det føles meget velkendt og trygt – men hvordan trygt – kan jeg overlade min vej i andres hænder. Er det ikke at fralægge mig ansvaret og miste min styrke. Føler mig afhængig af andres handlinger, af ydre omstændigheder. Jeg bliver passiv tilskuer til mit eget liv. Får øje på at jeg er røget midt ind i mit eget drama og taget rollen som offeret, der forgæves leder efter snoren – hjælperen der skal få mig ud, for at undslippe forfølgeren.

Men hvis det er en rolle, ligesom rollen som hjælperen, jeg så ofte har påtaget mig, så kan jeg jo omprogrammere og give slip på alle rollerne.

Måske handler det dybest set om at opdage, at jeg ikke skal fikses, at jeg allerede er hel – at det ikke handler om at blive perfekt, men at være. At alt er som det er.

Når jeg mister balancen er det måske, fordi jeg har mistet den indre balance. Mit fundament – min ledestjerne, der kan lyse labyrinten op, så jeg kan se skønheden inde i livets labyrint. At jeg glemmer at nyde, stoppe op, fordi jeg er så opsat på at finde udgangen. At labyrinten opleves, som noget der begrænser og lukker mig inde, men i stedet kunne være en indbydelse til stilhed og nærvær. En mulighed for at udforske nuet med alle dets begrænsninger og muligheder, at se det smukke i vejen. Så det går i dette øjeblik op for mig at det ikke er udgangen jeg skal søge, men labyrintens centrum, vejen ind i det uvisse, ukendte. – mod en åbning til at dykke endnu dybere, at udforske. Slippe frygten for at fare vild. At være modig nok til at gå den rigtige eller forkerte vej. At se rejsen i labyrinten, som en mulighed, for at skærpe opmærksomheden, min intuition, at finde mig selv. At fare vild og finde vejen igen. Jeg får øje på det fulde billede af labyrinten, ikke som den labyrint, der er et puslespil, der skal løses intellektuelt, med blinde veje og forkerte veje, men som en mere organisk form der repræsentere rejsen ind til mit center og tilbage til helheden. Der er kun en vej – min vej. Og i stedet for at det bliver en opgave der skal løses, bliver det livets begyndelse. En overgivelse til livets flow og rytme. Hvor transformationen sker, der hvor sindet stilnes og hjertet åbnes.

Jeg må have tillid til at jeg kan finde vejen, selv når bølgen af mørke truer med at slette labyrintens linjer.

Stå ved dig selv

Kender i det vi bevæger os over i nogen andre – væk fra os selv. Vi prøver at være som vi tror andre vil at vi er, men det er jo egentligt bare forestillinger og forventninger vi selv har skabt. Lige pludselig hører vi os selv sige noget der ikke komme inde fra os selv, men noget vi tror andre forventer vi siger eller gør.  Vi lever pludseligt andres liv i stedet for vores eget. Jeg har før skrevet om at være autentisk og ægte. Selvom jeg ved at det er så vigtigt for mig og min værdighed, at jeg er tro og ærlig over for mig selv. Ligger der et dybt integreret handlemønster i at tilpasse mig og sørge for at alle er glade. Til sidst kan det blive helt svært at se sig selv bag alle slør af tilknytninger – hvad er mig, hvad er de andre…. Og giver jeg så køb på min egen glæde ved at tilpasse mig. Kan vi blive ved os selv i vores relationer? Kan vi være uden at vurdere os selv og uden at vurdere andre. Lige så vigtig det er, at vi bliver mødt af andre med forståelse og accept, lige så vigtigt er det, at vi acceptere os selv, som dem vi er og drager omsorg for os selv.

Hvad har det med at blive syg at gøre. … jeg tror at når vi glemmer kontakten til vores oprindelige selv, kernen, sjælen, lyset hvad man nu vælger at kalde det og bevæger vi os væk fra nuet og ud i fremtiden eller fortiden – begynder vi at blive styret af ydre omstændigheder, overbevisninger, emotioner – vi basere vores lykke på noget uden for os. Vi stresser os selv ved at gå imod det der står vores hjerte nært – Jeg tror på at vores indre ledestjerne – vores hjerte er grundstenen. Slukker vi det lys og gør os mindre værd – vil det svække os og jeg tror på at det kan føre til sygdom.

Selvfølgelig vil der altid være situationer, hvor vi går på kompromis eller situationer, hvor vi opdager at vi følger vores emotioner og begær. Det er vigtigt at vi giver os selv tid til at reflektere over, hvad ligger der bag vores motivation? hvad er det virkelig der motivere mig er det et virkeligt ønske fra sjælen eller det noget jeg tror jeg ønsker mig? Hvordan føles det? Er der noget jeg kunne have gjort anderledes? Hvis jeg hele tiden viser den respekt over for mig selv at undersøge, hvorfor jeg handler og reagere som jeg gør. At jeg opmærksomt iagttager og kigger på mig selv, undersøger og møde tilværelsens udfordringer uden at lukke ned, ser på uhensigtsmæssige reaktionsmønstre – være til stede med de vanskelige følelser. Undersøge hvad der får en væk fra nærværet. Ved at iagttage sindets mekanismer – kan vi træde ud af vores reaktionsmønstre. Gør det til en fast rutine at reflektere over dagen der er gået. Find din egen måde.

Når vi øver os i dette, tror jeg lige så langsomt at vi tænder for lyset igen at vi lader vores indre viden og lys guide os og lede os i livet.  Vi finder frihed og tilfredshed i nuet – i at være. og slipper afhængigheden af andre og ydre omstændigheder

Lev et liv fuld af værdighed. Ægthed, kærlighed, glæde….. ha fokus på nuet – lad det være dit primære fokus. Og acceptere det som du har valgt – arbejd med det i stedet for mod og så tillad det nuværende øjeblik at være. Og vigtigst af alt lad dit lys stråle og vær den du er.

Vær den du er

Ønsker vi ikke alle at være ægte og sande, hvis vi mærker efter helt inde. Men hvorfor er det så svært en gang i mellem, er det fordi vi er bange, for at dem omkring os vil grine ad os, synes mindre om os, synes vi er dumme eller skøre… Men kan det reelt gøre noget – bliver vi det de tænker om os? Og har det andre tænker egentligt noget med os at gøre. Hvorfor er det så vigtigt at andre synes om os, at man føler sig elsket og holdt af. Hvad er det vi har med os, der gør at vi holder fast i dette behov? Jeg prøver at slippe mine forventninger til andre og den her dybe trang til at andre skal holde af mig. Nogle gange lykkedes det, andre gange ikke.

En stor øvelse for mig er at holde hjertet åbent, selvom jeg møder situationer eller mennesker, der giver mig følelsen af, at det bedste eller mest trygge er at lukke, for at undgå at blive skuffet, blive til grin eller sårbar. Det lyder måske kliche agtigt, men jeg prøver at lade kærlighed være den store drivkraft i mit liv. Og på alle mulige måder, elske den jeg er, det jeg gør, livet og det i livet. Jeg forsøger at gå hjertetsvej og gøre det der får mig til at føle mig levende. Jo mere levende og jo bedre kontakt får jeg til den jeg er og den kærlighed der allerede findes i mit inderste. Det kan være meget frustrerende at opdage, at selv efter lang tids selvudvikling, at jeg stadig ikke åbner mig 100 % op for livet, at der stadig er noget der holder mig eller måske min krop tilbage.

Min oplevelse er, at hvis du er ægte, bliver du blive fyldt med glæde og kærlighed, men også med tårer og smerte – det følges ad. Er disse modsætningerne netop ikke grunden til at du kan mærke dig selv og føler dig levende? Hvis du går igennem livet og undgår at føle og mærke, føler du dig så levende? Jeg tror det handler om at åbne os over for livet, men også at livet føles meningsfuldt og at du er ægte i det du gør. Vær den du er og slippe alle tanker om at du skal være noget bestemt. Jeg tror på denne måde kan du være mere autentisk og nærværende i dine relationer og i livet og alt andet lige vil det blive et nærende og tilfredsstillende samspil.

- tror det er vigtigt at vi tillader alle følelser både de smertefulde og de kærlige …… og I bund og grund er det jo bare følelser det er jo ikke os. Så lad ikke følelserne blive din identitet. Registrere de er der og prøv om du kan rumme dem, men giv slip igen og lad dem passere.

Meditation og yoga hjælper mig til at være ægte og det får mig til at føle mig levende. Det hjælper mig til tillade og opdage følelserne. Det hjælper mig til at holde hjertet åbent og opdage at lykken ikke er afhængig af ydre omstændigheder, men findes lige der i mit indre.  en indre subtil og nærende glæde.