Kategoriarkiv: Uncategorized

Frit fald

Kroppen sitre, bliver helt varm, jeg mærker adrenalinen suser rundt, men underligt føles alt som det skal være helt roligt og kærligt. En kærlig energi der flyder rundt med den brusende flod af adrenalin.. tankerne flyver igennem sindet… hvad er det lige jeg har gang i!! Jeg står på kanten, bagved mig er trygheden, foran mig er den store ukendte afgrund, jeg kigger ned og et sus går igennem maven, er det virkelig nu, er jeg klar til at tage springet. Hvorfor vælger jeg den ukendte farlige vej, når jeg nu kunne blive inde i min boble inde i min trygge hule. Et øjeblik overvejer jeg om det ikke er mere trygt at blive, er det ikke mere rart ude risiko. Frygten er lige ved at overbevise, prøver at komme med undskyldninger og afvigelser. Hvad nu hvis det går galt.

Det handler jo kun om dette ene skridt, men et skridt der handler om alt, det indebærer et oprør, det er jo det der gør det dragende og skræmmende på samme tid. Et oprør der er længe ventet og måske nødvendigt. Ikke et oprør imod de andre, men et indre oprør, imod de ubevidste mekanismer der har styreret mig igennem livet. De mekanismer der har bygget murer og pansere om omkring mig så jeg ikke faldt ud over kanten. Jeg var blevet rigtig god til at undgå skuffelse og smerte og vile hellere nøjes end at risikere at fejle at blive en fiasko og prisen blev at jeg ikke levede livet fuldt ud, ikke elskede til fulde og ikke turde tage chancer eller udleve mine længsler, passioner og drømme.

Tør jeg tage dette ene skridt og kaste mig ud i det der virker som det tomme intet. Jeg ved jo ikke hvor jeg lander eller om jeg kan lande på benene.

Jeg kaster mig ud mærker suset, bliver blæst igennem, følelser, emotioner går igennem kroppen undervejs får jeg øje på skønheden. Skønheden i den ukendtes vej, hvor er det smukt at se alt det forunderlige alt det der er nyt. Undervejs er det som om jeg mister noget af det gamle, at faldet river det der sidder som gammelt lag af og det nye og friske bliver blottet. Og jeg lander på fødderne klar til at bevæge mig videre. Jeg tager en dyb indånding lader springet falde til ro i mig. Adrenalinen suser stadig og jeg føler mig høj men også utrolig sårbar, har jeg ramt noget på min vej har jeg taget andre med i mit spring. Jeg finder ro, jeg har kun ramt det der skulle rammes, det der skulle vækkes. Jeg ånder lettet op. Mærker kraften og styrken i mig vokse, jeg havde modet, jeg tog skridtet, det skridt jeg skulle tage.

spring!

PÅ torsdag tager jeg et kæmpe spring ud i det ukendte, jeg prøver virkelig mine grænser af ved at dele min historie LIVE. Det føles vildt skræmmende og farligt. Men også vidunderligt fantastisk. Jeg håber at jeg har det på samme måde når dagen er omme på torsdag.

Det at skrive på min blog er blevet et kreativt udtryksmiddel for mig, en måde at bearbejde og rumme alt det der opstår. At holde foredrag er en forlængelse og noget der har kaldt på mig i længere tid. Nu har jeg endelig modet. Mit store ønske er at det kan inspirer andre på deres vej i livet.

Min ven Rune Funch spiller hans smukke musik som undervejs vil spejle og drage paralleller. Og det foregår i smukke omgivelser på Gothenborg v/Them

Rask!!!!

Lyset skinner, alt føles nemt og lige som det skal være. Kigger jeg tilbage på denne sommer er det som et helt liv, at jeg har bevæget mig igennem livets labyrint med voldsom fart. Men ikke uden at opleve og mærke, jeg har set alt på min vej, været nærværende og opmærksom. Der har været tid til refleksion, tid til at være med det der opstod. Mørket har haft sit tag i mig og i øjeblikke har jeg lade det opsluge mig. Vreden, frustrationen og sorgen var ved at kvæle mig. I den totale frygt for at jeg aldrig ville se lyset igen, har jeg overgivet mig. I overgivelse og hengivelse til, at der sker det der skal ske, mødte jeg den dybeste medfølelse og nænsomhed. Min sårbarhed voksede lige så stille, til en enorm indre styrke som jeg troede var forsvundet. Verden omkring var forandret jeg var forandret. Mon andre kunne se denne forandring! kan andre se at jeg faktisk er fuldstændig hel, at lyset i mig føles så stærkt og varmt!

Det føles fantastisk surrealistisk – en kraft i mig vokser og vokser. Jeg har total tillid og mod til at være mig.

Bekymringen for om jeg nu var stærk nok til at arbejde efter ferien er væk, forstår ikke den var der, når jeg nu står mit i det og mærker hvor meget styrke og energi det netop giver, at lave det jeg gør. Jeg er fyldt med taknemmelighed over at jeg har fået lov til at arbejde med noget, der er så fyldt med kærlighed. At jeg i den grad får lov til at udleve mit livsformål.

Jeg ved jeg er hel, men jeg ved også jeg er rask – altså fysisk rask. Jeg er overbevist dybt i mit hjerte. Når jeg mærker og ser på mig selv, ved jeg at det er sandt. Men hvorfor ved kroppen det ikke endnu, hvorfor er kroppen svag og uden kræfter, det giver da ingen mening. Eller også gør det. Lige nu er det ok – den må gerne tage sig god tid, jeg kigger og mærker den med medfølelse og tålmodighed. Jeg ønsker stadig, at den del af mig genfinder den samme styrke og kraft, for det er jo en del af mig, ikke noget separat, jeg kan ikke med oprigtighed sige min krop ikke er mig, alt er mig! Jeg vil elske og være nysgerrig på livet og lade mig flyde med livets magiske flow. Og i processen opleve at den kraftfulde energi efterhånden forplanter sig til det fysiske i det tempo og den måde den skal.

Lyset

“The wound is the place where the light enters you” Rumi

Krymper sammen, mærker hvordan smerten snører sig om hjertet, en spændetrøje der strammer sit tag, skriget der vil ud, gråden der bliver til hulken, som ikke kan holdes inde, som vil have plads, som ret insisterende kræver at blive hørt og set. Presset bliver så stort, at der skabes et tryk og følelsen af hjertet, der bliver sprængt åben, alt er sårbart, alt er åbnet, alt mærkes. Lydene, sanseindtrykkene bliver overvældende. Mærker en stor kraft i mig, uden om mig – en blid, kærlig kraft – samtidig med overgivelsen til sårbarheden, til det guddommelige. Jeg er klar, til at overgive mig fuldstændig, til det der er, til lyset. På en gang mødes mod og modløshed, styrke og sårbarhed, opgivelse og tillid, værdifuld og værdiløs. Kan jeg virkelig være fyldt med så modsatrettede fornemmelser. Kan jeg føle afsky og elske så meget på en gang.

Værdifuld og værdiløs hvad betyder det i grunden, har det skabt en afhængighed inde i mig – en afhængighed af at få kærlighed, at blive valgt, at blive anerkendt, blive elsket. Har jeg troet, at jeg blev nød til at være, gøre noget bestemt for at opnå kærligheden – så meget at jeg mister min styrke, at jeg mister evne til at forblive centret, at forblive stærk i mig selv.

Jeg mærker lyset omkring mig, der nu har en åbning, hvor det kan trænge igennem og blande sig med mit indre lys. Jeg opdager den universelle støtte, som altid er der, som altid har været der, lige meget hvad. Som har næret mig, har støttet mig, som har gjort mig til den jeg er…. Hvor starter og hvor ender lyset/kraften. Får en fornemmelse af at alle grænser ophører. Jeg er en del af hende, hun er en del af mig. Har jeg søgt efter det, der allerede var lige her. Har jeg i en dyb overbevisning af at være værdiløs, søgt efter anerkendelse udenfor mig selv for at opleve forbundethed, for at opleve mit værd i kraft af andre.

Skyggerne dækkede, viste mig ikke det sande billede. Nemlig at jeg allerede er det jeg søger.

Jeg er alt det jeg møder jeg er modig, jeg er modløs, jeg er stærk, jeg er sårbar, Jeg kalder på hende, jeg er klar til at modtage jeg er klar til at se og høre hende.

Restorative yoga en gave for krop og sjæl

Yogaen er min faste støtte når det er svært. Den hjælper mig til at kunne være med mørket, til at trække vejret og træne kroppen på den mest fantastiske blide og kærlige måde. Den hjælper mig tilbage til mig selv når jeg fjernet mig, fra mit inderste selv. Restorative yoga har åbnet mine øjne for det terapeutiske i yogaen.

Restorativ yoga er en yogaform, hvis formål er at få dig ned i dyb afspænding. En restorativ yoga stilling er en stilling, hvor du ligger passivt og bliver holdt, støttet af puder, tæpper og andet udstyr. Du giver din krop mulighed for at give helt slip og hengive dig og derved starte dine selvhelbredende kræfter. Restorative yoga skaber de bedste betingelser for ro og fordybelse. Det er en indre praksis som gavner hele dig, både fysisk, mentalt og sjæleligt. Det hjælper dig til at være nærværende, at opleve og rumme alle følelser også de svære. Dit nerve system bringes i en tilstand af balance, din krop afspænder, mens du stadig er bevidst. Det medvirker at du reagerer mindre intenst på smerte, tanker og emotioner – Og bedre kan være med det der er.

Er du i ubalance på den ene eller anden måde, vil det skabe spændinger og måske smerter i kroppen, som gør at kroppen har tendens til at holde endnu mere fast i uhensigtsmæssige mønstre. Måske er du ikke fuldt ude til stede og mærke ikke din krop og undgår derved at mærke de svære følelser, men også at mærke i det hele taget, undgår at være nærværende og mister følelsen af styrke og troen på dig selv. Igennem yogaen kan vi lærer at være nærværende, at lytte til kroppen, at være med det der er, uden fordømmelse. Yogaen giver dig muligheden for at observere og reflekterer imens du er i dyb afspænding. Derfor skaber du mulighed for at det der opstår med et nyt perspektiv, med mere medfølelses for dig selv.

Som yoga lærer og som yoganørd kan jeg ikke lade være med at undersøge og fordybe mig i den terapeutiske del. og jeg vil så jeg gerne vise andre også helt nye i yogaverden,  hvad denne yogaform kan gøre. og laver både workshops og ene undervisning. Du er velkommen til at kontakte mig eller se nærmere på www.charlottejuul.com gruppe stonehenge (2)

Følg dine drømme

 

Så er jeg yogalærer! – Jeg er fyldt med glæde og lykke. Smilet vidner om den fantastiske følelse jeg er fyldt med. En drøm er gået i opfyldelse!. Da jeg for snart 5 år siden på et kursus skrev en af mine mål i livet ned – At blive yogalærer! Turde jeg ikke håbe og da slet ikke, da jeg samtidig stod med en nyankommet diagnose sklerose på cv’et. Men efter mange overvejelser tog jeg mod til og valgte at følge min drøm – istedet for at lade sklerosen overtage styringen. og nu to år efter står jeg her, med det mest fantastiske eksamensbevis i hånden. Igennem 2 år har jeg hver onsdag mødt på uddannelse – delt  tårer, grin, glæde, sorger, smil, knus, yoga, filosofi, tanker om livet og meget andet. Det har været en rejse som jeg absolut ikke vil være foruden. En rejse der har vist, at alt er muligt, bare hjertet er med. Jeg glæder mig så meget til at dele min yoga – glæde med mine fremtidige yoga elever.  og mon ikke min drøm om mit helt eget vidunderlige yoga sted også går i opfyldelse <3

17294_455765321239724_461197954294970141_n

 

 

 

Verdens bedste morgenmad

Dansk morgenmad uden brød og mælkeprodukter – kan man det?

Det var min tanke, da jeg opdagede at netop brød, sukker og mælkeprodukter absolut ikke gav mig energi, men tværtimod tog min energi.  Så man bliver kreativ. Jeg får alt fra smoothies med bær til grønsags juice med rødbede og ingefær. Min absolutte favorit er denne advokado/spinat smoothie – mums :)

  • 1 Advokado
  • 1 banan
  • ca. 2-3 håndfulde frisk spinat
  • saft fra en citron og lidt vand eller friskpresset æblejuice ( alt efter hvor flydende den skal være)
  • 1 tsk spirulina pulver
  • drys – Lecithin granulat eller kværnet frø ( fx. chia, hørfrø, hamp skaller)

Blend det hele – God appetitDSC_4901

 

 

Kan man dehydrere af at græde!

Hvad er det jeg skal nå – hvad er det jeg skal være. Jeg har sat en masse forventninger til mig selv. Jeg har opsat et ideal. Jeg forventer at skabe succes for mig selv. Jeg vil være den gode veninde, den dygtige datter, den gode kone, den perfekte mor. Jeg skal være stærk, frisk og frejdig. Hende, der har overskud til at bage boller. Hende, der hopper i ”løbeskoene” hver morgen og præsterer, hende alle kan lide….

Jeg kan hvile når jeg bliver gammel. For lige nu har jeg ikke tid. Lige nu sker livet  og jeg er med – jeg er på.

…. Hvad skete der lige troede jeg havde været der, at jeg havde indset at livet skulle sættes lidt på pause. Nej ikke livet men tempoet – Eller er det forventningerne til mig selv der skal sættes på pause. Pauserne det er det der vigtigt. Kan jeg virkelige mærke og være i livet, når jeg er i fuld fart frem.

Føles som jeg er midt i en sorg at jeg har mistet en kær. Skal der virkelig være tid til sorgprocess! Der er jo ingen der er død, Men nu er det en gang imellem den følelse jeg står med.

En følelse af tab, tab af selvbillede, tab af kropslige funktioner. Jeg har skullet finde nye måder at tænke, føle og være sammen med andre på.

Det involverer mange forskellige følelser, som jeg tror er nødvendige at gennemleve. Det er vigtigt at give sig selv lov til at sørge over disse tab, ligesom det er vigtigt at kunne tilpasse sig den nye situation. Føl­el­ser som frustration, vrede, tristhed, chok, skam eller skyld og en tro på ikke længere at være ’god nok’ og derfor ikke at kunne leve op til mine egne eller andres forventninger. Følelser som har været der før og som kommer igen, når symptomerne bliver forværret og jeg skal forholde mig til en ny situation.

Opgive perfektionismen, opgive overbevisninger – Kan jeg det?  Jeg møder en modstand og en frygt – For hvem er jeg uden disse overbevisninger?  Vil andre kunne holde af mig hvis jeg ikke er på en bestemt måde.

I sorgen tror jeg det er vigtig (ikke nemt) at have modet og styrken til at være sårbar.

Midt i sorg er det muligt at finde lykke når vi kan åbne os for de vanskelige følelser. Når vi virkelig giver slip på vores modstand og beslutter at holde op med at kæmpe. At finde modet til at være sårbar at have medfølelse med min egen ufuldkommenhed

Det er en utrolig dejlig og skræmmende følelse at blive mødt i sin sårbarhed, at mærke omsorg (ikke at forveksle med medlidenhed) øjenkontakt, berøring og lyttende mennesker. Men det kræver selvfølgelig at du tør åbne dig og tillade sårbarheden, at du selv kan rumme det. Jeg kan godt mærke det er en utrolig stor øvelse for mig, men er sikker på at sårbarhed er et nøgle begreb i min situation og måske noget der grundlæggende er et problem for mange af os – at vi ikke ser det som en styrke at være sårbar.

Det har altid været vildt svært for mig at vise min sårbarhed og græde. Faktisk var min første opgave ved en psykolog at gå hjem og øve mig i at græde…

Og jeg er kommet ret godt efter det :) Yogaen og meditationen har givet mig en dybere kontakt med mig selv, og netop her har jeg givet slip på tårerne og til tiderne har det været en følelse af at en utømmelig strøm af tårer, måske mange års tårer der ligger gemt.  og en følelse af at det kunne blive ved. Man bliver utrolig træt, men det følelse samtidig vældig befriende og helende.

Og midt i sorgen og kedafdetheden er den brusende, boblende fornemmelse af glæde og kærlighed. Jeg kan mærke at lyset bliver større jo mere jeg mærker og jo tættere jeg komme på mig selv. Det kan være skræmmende, nogle gange så meget at jeg får lyst til at lukke ned igen og ikke mærke og bare klare og leve livet derud af. Men sårbarheden er livsbekræftende…… og netop når der ikke lægges låg på kan jeg mærke jeg lever, at jeg har det godt. Ved ikke om jeg kan gå så langt og sige at jeg ikke ville være foruden MS, men det har i hvert fald hjulpet mig på vej i min personlige rejse.

Sankalpa

Her ved årsskiftet er vi mange der laver nytårsfortsæt, prøver at sætte et mål op for hvad vi vil gøre bedre i det nye år. Ofte er det formuleret som jeg vil …. vi sættet et mål og forestiller os hvor lykkelige vi bliver når vi opnår vores mål. Det udspringer fra den tanke at vi ikke er gode nok som vi er. og ofte handler det om at vi skal ændre nogen ydre ting for at opnå det. Kender i det ikke ?  ofte har vi efter et par måneder glemt alt om vores nytårsfortsæt og vi gennemfører det ikke.

I min yoga praksis er jeg blevet introduceret til et forfriskende alternativ til nytårsfortsæt Sankalpa – en intention om noget man vil bringe ind i det nye år. det er altid formuleret som en positiv intention.  Ud fra den tanke, at du allerede er som du skal være. Det du blot skal, er bringe fokus på dine inderste ønsker, finde ind til kernen i dig selv og på den måde opnå fred. det skal være af betydning for dig og du skal bruge den samme intention, så længe den giver mening. En sankalpa bliver et løfte til dig selv,  som du kan tage med dig både i din yoga praksis, men også i alle andre områder af livet. Lad det ikke kun være begrænset til yoga måtten

Du sår et lille frø, som du nærer og vander – det er der for at minde dig om din sande natur….. guide dig og hjælpe dig – Sankalpa er et kraftfuld mulighed for at ændre fastlåste forestillinger og vaner. Det kommer ikke fra intellektet men fra hjertet det inderste og sande i dig.

– Så lad yoga bliver en måde at leve på.