Månedsarkiv: januar 2015

Den lille indre stemme

Når man lever med en kronisk sygdom, er der mange ting man må tage op til overvejelse, hvordan vil man forholde sig  til det og leve med det.

Jeg har gjort mig mange overvejelser, jeg har prøvet umådeligt mange forskellige ting, så meget at jeg på et tidspunkt mistede mig selv i det hele. Begyndte at stole mere på andre meget overbevisende behandlere i deres tro på deres vej til helbredelse var den eneste og rigtige vej og jeg stoppede med at lytte til mig selv.

Her stod jeg med en masse viden, som pegede nogenlunde den samme vej – men med afvigelser. Jeg blev drøn forvirret. Alt den viden gjorde at f.eks. at hver gang jeg tog noget mad, blev der analyseret (af mig selv ) og det blev svært at have et afslappet forhold til det at spise, der var så mange forbud og ting jeg helst skulle undgå, nogen mente at maden skulle opvarmes, andre sagde raw, nogle stenalderkost andre vegansk. Så lige pludselig blev det helt farligt at spise. Så pludselig var jeg gået fra hjertet til frontallapperne. Det blev en kamp med den ”rigtige” kost, den ”rigtige” træning den ”rigtig måde at være på”. Der var så meget støj og forskelligt input, at jeg ikke kunne høre intuitionens stille stemme.

Så jeg gav helt slip i en periode, spiste alt. Der var ingen forbud, jeg ville bare nyde min mad og efter et stykke tid kunne jeg igen mærke, hvad der var godt lige netop for mig. For er vi ikke vores egen eksperter? Ved vi ikke helt præcist hvad der er bedst for os. Jeg tror hvis vi øver vi os i at følge vores intuition vil vi opdage at dybt inden i os, er der et sted hvor vi altid ved, hvad der er bedst for lige præcis for os selv.

Generelt og ikke kun i forhold til kosten er det vigtigt at vi tør lytte og stole på os selv. Det at jeg har diagnosen MS har haft den ”bivirkning” at jeg er blevet nød til at lytte til kroppens signaler, der har simpelthen været afregning ved kasse ét, hvis jeg ikke har gjort det. Det har hjulpet mig til at være tilstede og få god kontakt til min krop – vigtige forudsætninger, for at vi kan få fat i intuitionen. Kroppen er er en god sladderhank, hvis vi overhører vores intuition, reagere kroppen med det samme.

For at kunne høre og mærke intuitionen er det vigtigt, at der er ro på hele nervesystemet. At der ikke er for meget støj i vores liv. Vi skal have tillid og en god portion mod, for at turde at stå ved os selv. Med intuition mener jeg ikke at vi blindt skal følge vores følelser, da de er meget omskiftlige og nemt kan været ret farvet af begær eller frygt eller måske bekvemmelighed. Men jeg mener godt at vi kan følge hjertets vej ved at sindet finder ro. Det kan være gennem meditation eller yoga – Det er i hvert fald den måde jeg kommer nærmere min intuition og lader glæde og kærlighed være min ledetråd. I perioder hvor jeg har for meget at se til, for mange bekymringer m.m. bliver det sværere at holde fast og lytte til mig selv. Når jeg tager beslutninger, hvor jeg måske har overhørt denne indre stemme skyldes det ofte at jeg har været styret af emotioner og frygt.

Så det jeg deler her på bloggen, er måder hvordan jeg kommer i mere balance. Det er det der gør mig godt – mine ledetråde. Måske kan du bruge det, måske siger din intuition dig at du skal noget helt andet.

Vær den du er

Ønsker vi ikke alle at være ægte og sande, hvis vi mærker efter helt inde. Men hvorfor er det så svært en gang i mellem, er det fordi vi er bange, for at dem omkring os vil grine ad os, synes mindre om os, synes vi er dumme eller skøre… Men kan det reelt gøre noget – bliver vi det de tænker om os? Og har det andre tænker egentligt noget med os at gøre. Hvorfor er det så vigtigt at andre synes om os, at man føler sig elsket og holdt af. Hvad er det vi har med os, der gør at vi holder fast i dette behov? Jeg prøver at slippe mine forventninger til andre og den her dybe trang til at andre skal holde af mig. Nogle gange lykkedes det, andre gange ikke.

En stor øvelse for mig er at holde hjertet åbent, selvom jeg møder situationer eller mennesker, der giver mig følelsen af, at det bedste eller mest trygge er at lukke, for at undgå at blive skuffet, blive til grin eller sårbar. Det lyder måske kliche agtigt, men jeg prøver at lade kærlighed være den store drivkraft i mit liv. Og på alle mulige måder, elske den jeg er, det jeg gør, livet og det i livet. Jeg forsøger at gå hjertetsvej og gøre det der får mig til at føle mig levende. Jo mere levende og jo bedre kontakt får jeg til den jeg er og den kærlighed der allerede findes i mit inderste. Det kan være meget frustrerende at opdage, at selv efter lang tids selvudvikling, at jeg stadig ikke åbner mig 100 % op for livet, at der stadig er noget der holder mig eller måske min krop tilbage.

Min oplevelse er, at hvis du er ægte, bliver du blive fyldt med glæde og kærlighed, men også med tårer og smerte – det følges ad. Er disse modsætningerne netop ikke grunden til at du kan mærke dig selv og føler dig levende? Hvis du går igennem livet og undgår at føle og mærke, føler du dig så levende? Jeg tror det handler om at åbne os over for livet, men også at livet føles meningsfuldt og at du er ægte i det du gør. Vær den du er og slippe alle tanker om at du skal være noget bestemt. Jeg tror på denne måde kan du være mere autentisk og nærværende i dine relationer og i livet og alt andet lige vil det blive et nærende og tilfredsstillende samspil.

- tror det er vigtigt at vi tillader alle følelser både de smertefulde og de kærlige …… og I bund og grund er det jo bare følelser det er jo ikke os. Så lad ikke følelserne blive din identitet. Registrere de er der og prøv om du kan rumme dem, men giv slip igen og lad dem passere.

Meditation og yoga hjælper mig til at være ægte og det får mig til at føle mig levende. Det hjælper mig til tillade og opdage følelserne. Det hjælper mig til at holde hjertet åbent og opdage at lykken ikke er afhængig af ydre omstændigheder, men findes lige der i mit indre.  en indre subtil og nærende glæde.

 

Mod – Gå mod det ukendte

cropped-cropped-cropped-cropped-Charlottes-blog13.jpg

 

“courage is a love affair with the unknown” Osho

Det her citat kan jeg mærke kommer til at følge mig her i det nye år. Jeg har bestemt mig for at slippe de bremser, der normalt holder mig tilbage og forhindre mig i at gøre mange ting. Hvis jeg mærker efter, kan jeg mærke at bremserne er flere ting, men de stammer nok dybest set fra frygten for det ukendte. Så jeg vil prøve at bevæge mig ind i det ukendte og springe ud i det, jeg drømmer om og det der giver mig et sus i maven og får mig til at føle mig levende.

Jeg er startet året med flere tiltag, hvor jeg har bevæget mig ud på dybt vand, b.la. med denne blog og det føles skræmmende, men mest af alt umådeligt livsbekræftende og værdifuldt.

Så dukker en de andre “bremser” op – fordømmelse – de tanker om, hvad synes de andre? er det rigtig det jeg gør? Men heldigvis kan jeg vende tilbage til følelsen af at have gjort det rigtige og være modig igen.

Så hvis jeg skal give et råd til mig selv og alle dem der klamre sig til det kendte – spring hovedkulds ud i noget nyt. vælg altid det risikable og livsbekræftende. Måske kommer du til at mærke smerte, men jeg tror det er det værd.  Vær en “kriger” i en periode – og bliv og kæmp, i stedet for at flygte.  Og med ordet kæmp mener jeg bestemt ikke, at du skal slås med næb og klør. Men vær en kriger, der giver dig modet til at stå stærkt midt i kaos, samtidig med at du bevarer kontakten til dig selv og blødheden i dig selv.

virabhadrasana1

Sankalpa

Her ved årsskiftet er vi mange der laver nytårsfortsæt, prøver at sætte et mål op for hvad vi vil gøre bedre i det nye år. Ofte er det formuleret som jeg vil …. vi sættet et mål og forestiller os hvor lykkelige vi bliver når vi opnår vores mål. Det udspringer fra den tanke at vi ikke er gode nok som vi er. og ofte handler det om at vi skal ændre nogen ydre ting for at opnå det. Kender i det ikke ?  ofte har vi efter et par måneder glemt alt om vores nytårsfortsæt og vi gennemfører det ikke.

I min yoga praksis er jeg blevet introduceret til et forfriskende alternativ til nytårsfortsæt Sankalpa – en intention om noget man vil bringe ind i det nye år. det er altid formuleret som en positiv intention.  Ud fra den tanke, at du allerede er som du skal være. Det du blot skal, er bringe fokus på dine inderste ønsker, finde ind til kernen i dig selv og på den måde opnå fred. det skal være af betydning for dig og du skal bruge den samme intention, så længe den giver mening. En sankalpa bliver et løfte til dig selv,  som du kan tage med dig både i din yoga praksis, men også i alle andre områder af livet. Lad det ikke kun være begrænset til yoga måtten

Du sår et lille frø, som du nærer og vander – det er der for at minde dig om din sande natur….. guide dig og hjælpe dig – Sankalpa er et kraftfuld mulighed for at ændre fastlåste forestillinger og vaner. Det kommer ikke fra intellektet men fra hjertet det inderste og sande i dig.

– Så lad yoga bliver en måde at leve på.

 

 

Hvordan behandler vi vores krop

Kan man spise og leve sig ud af sclerose?  mange vil sige nej.

Sclerose er en kronisk sygdom der kun går en vej nemlig nedad. Det var denne besked jeg fik i 2010 da jeg fik diagnosen sclerose.

Når det kommer til vores bil skal vi nok sørge for at alt er i orden. Den kommer til check jævnligt, vi kunne aldrig drømme om at putte det forkerte brændstof på og vi sørge for olie undervognsbehandling m.m.

Når det kommer til vores egen krop ser det straks helt anderledes ud, vi propper alt muligt skrammel i vores krop, som den aboslut ikke har brug for eller har godt af, raffineret, spoleret, nærringsfattigt mad som junkfood, unaturligt fede og stressede dyr, ødelagte fedtstoffer, raffineret sukker og raffinerede kornprodukter.

vi har alt for travlt og lytter sjældent til kroppens signaler….når en krop oplever stress og fodres med mad mad den ikke ved hvad den skal gøre ved fungere den dårligt og kan i sidste ende reagere med en alvorlig sygdom –   så du vælger selv hvilken samtale du fører med din krop, giver du den et møgfald eller taler du pænt og ordentligt til den. Kroppen svarer tilbage på samme måde. Som i nok kan regne ud tror jeg på at man kan spise og leve sig ud af sclerose. Men det er et livslangt projekt.

Livet er……….

Fyldt med glæde, kærlighed, fred og smerte. eller hvad er livet?

Det er noget af et spørgsmål, er der overhovedet nogen der ved hvad livet er eller hvad meningen med livet er. Vi vil så gerne alt det smukke i livet. Det er en intention, vi alle har. Vi vil kærligheden frem for alt, den er vores yderste og ypperligste drivkraft i livet.

Men findes kærligheden uden smerten. Jeg har oplevelsen af at de følges ad. Når jeg åbner mit hjerte falder murerne og jeg bliver mere sårbar – jo mere jeg bliver fyldt med glæde og kærlighed jo kortere eller hurtigere er der til smerten. og omvendt giver jeg smerten lov til at være der og giver slip har jeg følelsen af at inde bag den smerte ligger glæden, skønheden og kærligheden – og måske er det mere frygten for smerten jeg frygter.  måske er Frygt  ikke andet end fravær af kærlighed og lys. så jeg vælger lyset og kærligheden og måske bliver mørket og frygten mindre.