Månedsarkiv: februar 2015

Paradis på Jorden

 

027

Efter 3. tur til Indien sidder jeg nu igen i Danmark med følelsen at være helt høj – at være fyldt op med, lys, kærlighed og taknemmelighed. Er det nødvendigt at rejse helt om på den anden side af jorden til Yogaens hjemland? Kan vi ikke godt opnå det samme her i Danmark – hjemme hvor hverdagen er. Det tror jeg helt bestemt vi kan – men det hjælper da lidt med yoga under åben himmel, afslapning under palmerne, det varme hav og sand mellem tæerne. Hjemme tromler hverdagen derudaf – Børnene, manden, arbejdet, ”pligterne” kræver alle noget af dig. Når du tager på retreat er der ingen andre krav end blot at være. Der er tid til at stille spørgsmålet Hvem er Jeg? Der er tid til at lytte til, hvad kroppen hvisker til dig. Der er tid til at mærke og se på alle følelserne også de skræmmende følelser, der er tid til at være sårbar og vigtigst af alt tid til egenomsorg.

Det kan være noget af en kontrast at vende tilbage og at skulle forholde sig til omgivelserne igen. Men når du først har mærket kontakten, tror jeg også det nemmere at finde den igen – også midt i kaos.

Jeg kan mærke at denne tid til sårbarhed og når jeg tillader mit hjerte at føle og mærke efter er utrolig helende for mig. Så det at være afsted, gør noget rigtig godt og ikke bare i de 12 dage jeg er afsted. Men efterfølgende både mentalt og fysisk. Fantastisk at mærke for første gang i lang tid at der pludselig er flere kræfter.

Det får mig også til at tænke – hvad giver disse kræfter, hvordan bevarer jeg denne ro og glæde inden i? når livet nu går videre og det gør det jo. Det skal det også.

Skyldes det roen og tiden til fordybelse, er det et resultat af ayuvedisk behandlingsforløb ( Læs mere under skab balance – Ayuveda), er det maden, er det solen? Er det en kombination?

Jeg tror nøglen er at tillade sig selv at være sårbar, at tillade alle følelser uden at knytte sig til dem – bare acceptere, se og mærke. At give slip – på forventninger, på tilknytninger, på spændinger, på smerte……..

og tilføj endnu mere kærlighed, taknemmelighed, medfølelse, ægte/sunde relationer og selvfølgelig sund kost , yoga og meditation J

079