Månedsarkiv: april 2017

At røre

Opgivelse, værdighed – er det værdigt at være i denne krop, der ikke fungerer som den burde, er det værdigt? Ønsket om fred – hvad kommer det af, fred fra hvad – hjælper det at flygte. Vil det give fred at flygte fra livet.
Kroppen der burde, hvad burde den? er det en forestilling om hvad den burde, er det blot en tanke som jeg har skabt, har jeg defineret hvad er en rigtig og forkert krop.
Lader jeg tanken opstå uden at gribe fast i den, men bare lade den være der, se på den, anerkende den, opløses den i ingenting, som den opstod. Og måske ændres min følelse af værdigt og burde.
Jeg har valgt denne udfordring af en eller anden grund, som jeg ikke er bevidst om, og behøver heller ikke vide hvorfor. Jeg ved når tanken forsvinder – at på trods har jeg meget, jeg skal være og give. Jeg mærker flammerne, ilden i mig. Der er noget meget kraftfuldt. Det modsætningsfyldte toner frem. Jeg forundres over kraften og svagheden der fylder hele mig. Som kommer til udtryk på forskellig vis.
Hvordan kan mørket oversvømme og fylde mig med så meget intensitet, så flugten virker som den eneste vej og det næste øjeblik mærker jeg lysten til at være, jeg mærker livskraften og troen tage over i mørket. Lyset bliver tydeligere og flammen vokser. I mødet mærker jeg mig, jeg mærker at jeg er levende og vital. Glæden spreder sig og snart overdøver den alt der virkede som håbløshed. Jeg rør og bliver rørt og er det ikke vores fornemmeste formål – at røre.
Jeg er livet. Jeg er kraften, JEG ER
Jeg forstår at i alt mærker jeg en enorm ro – jeg står roligt lysende midt i det hele, måske er min krop slået ud af balance, måske er den ikke. Men jeg står som en lysende søjle mellem tårer, prøvelser, Jeg står fast. Jeg har en opgave. Jeg kan ikke opgive, men jeg kan overgive mig. Overgive mig til tilliden til at alt er som det skal være og at jeg skal røre og blive rørt.