Månedsarkiv: juni 2017

Jeg slår bare en sekser!!!

Jeg ryger ud af mig selv mister kontakten til kilden essensen i mig selv, mærker tydeligt uden for mig selv. Hvad kan jeg være for andre, hvad kan jeg gøre i relationen udenfor mig – hvem er jeg udenfor relationen? Midt i roen, midt i væren bliver jeg pludselig hevet ud af mit center ud af mit eget lys. De endeløse dialoger og forestillinger toner frem, hvad ser jeg i spejlet som bliver holdt op foran mig. Hvad sker der.

Magien forunderligheden forsvinder når nærværet forlades, når alt ryger over i den anden, hvilke valg tager jeg for den anden, kan jeg tage valg væk fra mig selv. Den anden ved bedst hvad det rigtige valg, det kan aldrig blive mit. Kan mine valg afhænge af den anden. Er det kærlighed at miste sig selv for at give… Hvis jeg lytter godt efter kan jeg høre hvilket valg der skal træffes for mig. Stunder i ro. Både fysisk, men også mentalt. Stunder hvor jeg er åben og stille lytter efter min sjæls længsel. Stunder hvor jeg bevæger ind i det ukendte tidsløse land.

I starten er det næppe en hørbar hvisken. Ord der blev båret med vinden… flygtige og uhåndgribelige.

Lytter… hvad fortæller det inderste i mig. Mit hjerte står vidt åbent og netop her opstår der en frihed en kontakt med det rene. Den fineste visdom som hjertet indeholder. Visdommens Stemme bliver sløret af følelser, gamle stemmer, en krop der svigter i funktioner, frygten, sorgen.

Mit tempel eller mit fængsel?

Det ene øjeblik mærker jeg hjertets og kreativitetens flow, det næste i en stormflod af tårer, sorg, vrede, frustration…

Lag skrælles af og det bliver tydeligere og tydeligere, at mit liv skabes indefra. I dyb samklang med hvem og hvad jeg er. I samklang med min sjæls formål. Det er herfra at min sjæl og mit fysiske liv mødes.

Når jeg tillader at mærke kan gamle sår springe op, men kun for at blive rensede og helede. Jeg mærker min essens jeg mærker konsekvenserne af, ikke at nære sjælen og at gå på kompromis med mig selv. Giver jeg ikke plads, gentages gamle mønstre.

Nogen gange glemmer jeg… nogle gange tager det tid, blidhed og stor nænsomhed at tillade rummet at åbne sig. Nogen gange er der tårer. Tårer af længsel, savn og smerte, blandet med lykke og glæde. I rummet lærer jeg at favne mig selv, og Alt som Er.

Jeg modtager terningen, terningen med alle svar, min helt egen terning, med det rigtige svar til lige netop mig. Min terning har seksere på alle sider, slår jeg for mig kan det aldrig gå galt, terningen vil hjælpe og guide mig. Glemmer jeg opmærksomheden og i farten snupper en af de andre terninger ved jeg ikke hvad chancen er for at slå det der er sandt for mig. Måske slår jeg ikke sekseren.
Fyldes med styrke og kraft, fedt at mærke at jeg kan vælge at slå en sekser, hvis jeg er opmærksom, hvis jeg tillader rummet. Når jeg tillader at stå stærkt i mig. I kærlighed til mig. Der kan jeg give kærlighed til den anden uden at miste.